Sådan sikrer vi
kvalitet og kreativitet
Hos Jönsson Plus har vi sat det gode håndværk i system. Vi følger en fast proces – trin for trin – når du skal have realiseret dine drømme. Det giver plads til individualitet og kreativitet, uden at vi går på kompromis med kvaliteten.
Fra den første idéudveksling over design til aflevering af det færdige resultat skal vi igennem alle faser sammen. Kun på den måde kan du træffe kvalificerede valg og i sidste ende få en løsning, der giver dig glæde i det lange løb.
Arbejdsproces
Der er ingen facitliste for ægte snedkerkøkkener. Alt tager udgangspunkt i dine ønsker og drømme. Og alt tager hensyn til de rammer, der findes i din bolig. Snedkermester Steen Jönsson tager personligt hånd om sagen fra begyndelsen og følger den også, når sagslederen og de dygtige fagfolk håndterer produktion og montage.
Idé og afklaring
- Sammen sporer vi os ind på dit drømmekøkken. Du kommer med dine idéer og tanker, vi bidrager med erfaring, indsigt og forslag.
- I en dialog tager vi afsæt i boligen, dens alder, størrelsen, stilen, og hvad der ellers har indflydelse på det kommende projekt.
- Vi spiller ind med farve- og materialeforslag i en første designfase. Vi drøfter mulighederne og får rammet opgaven ind.
- Vi samarbejder gerne din egen arkitekt, eller vi foreslår en ekstern designer, håndplukket til jer, dersom vi kan se at dette vil skabe det ultimative resultat
Visualisering og tilbud
- På baggrund af den indledende dialog begynder vi at visualisere dit drømmeprojekt, så du kan danne dig et bedre indtryk af det.
- Vi afholder værkstedsmøde med konkrete prøver på glansgrad, farver, træsorter og greb mv. Vi taler indretning af skuffer og alle detaljer.
- Er der behov for det, kan vi etablere en enkel prøveopstilling i vores værksted, så ergonomi og dimensionering bliver tilgodeset på et tidligt tidspunkt.
- Denne del af processen munder ud i en færdig 3D-visualisering, et endeligt tilbud samt en ordrebekræftelse til underskrift hos dig som kunde.
Produktion på værkstedet
- Efter en uhyre omhyggelig opmåling på stedet og den sidste detaljerede tegning er godkendt af dig, kan materialerne bestilles hjem og arbejdet gå i gang.
- Vores dygtige snedkere bearbejder materialerne på værkstedet, og de enkelte elementer og moduler begynder at tage form.
- Som kunde er du velkommen på vores værksted, hvor du ser dit køkken blive til. Vi er åbne om processen og fortæller dig gerne om detaljerne.
- Undervejs foretager vi løbende kvalitetskontrol og sammenholder naturligvis med de oprindelige mål og visioner for opgaven.
Montage i boligen
- Alt bliver tjekket og dobbelttjekket. Før montagen afholder vi et byggemøde på stedet og sikrer os, at alt er klar til montage.
- Vi har på forhånd taget højde for adgangsforholdene, så de enkelte elementer ikke er produceret større, end adgangsforholdene tillader det.
- Montagen varetages af kompetente fagfolk, som tager sig den nødvendige tid til at gøre tingene 100 procent korrekt første gang.
- Alle parter er til stede ved afleveringsforretningen, hvor vi gennemgår alle detaljer og sikrer, at det hele står som lovet.
Det afhænger af den enkelte opgave, om vi skal designe, udvikle, producere dit køkken i samarbejde med andre håndværkere, der står for VVS, gulv og el, eller om vi skal varetage hele opgaven inklusive koordineringen af de forskellige faggrupper.
Kvalitetssikring
Et snedkerkøkken, et badeværelse og en garderobe fra Jönsson Plus er snedkerkunst fra øverste hylde. Det sikrer vi gennem en omhyggelig kvalitetskontrol og ved at bruge vores erfaring, der er akkumuleret gennem årtier.
Garantier og kontroller
- Er der små detaljer, der skal rettes ind fra starten, bliver de udbedret med det samme, så det nye køkken står perfekt ved aflevering.
- Der er garanti på køkkenet det første år, hvor fejl og mangler udbedres. Graverende fejl inden for de første fem år bliver der også taget hånd om.
- Kontakt os venligst for de præcise garantier, der gælder for vores løsninger. Detaljerne fremgår naturligvis også af aftaler og ordrebekræftelser.
Håndplukkede leverandører og partnere
- Specielt udvalgte underleverandører bidrager afgørende til vores kvalitetsniveau og til værdien af det endelige produkt.
- Vores leverandører og øvrige samarbejdspartnere er omhyggeligt udvalgt for deres kvalitetssans og håndværksmæssige kunnen.
- Vi har tætte relationer med leverandører og partnere, og vi betragter dem som en fasttømret del af vores samlede team.
Sikker opbevaring af data
- Alle vores projekter opbevares sikkert gennem årene, så vi altid kan gå tilbage og finde detaljerne i hvert enkelt projekt.
- Det betyder, at vi altid kan genskabe låger eller efter mange år fx levere låger i et nyt materiale eller med en ny finish.